Jeg kerer mig om folkeskolen. Dybt og oprigtigt. Efter 20 år som en del af skolens verden ser jeg stadig det at give børn mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab som skolens vigtigste opgave.

Det er her, de øver sig i de kompetencer, der gør dem i stand til at være en del af noget større, og som ruster dem til det liv, der venter på den anden side af skoletiden.