Menneskerettighederne er ikke til pynt. De er selve fundamentet under vores retsstat. Og hvis vi kun forsvarer dem, når de er uproblematiske, så underminerer vi dem, når de virkelig skal værne os mod umenneskeligheder.
Vi er glade for, at vores partifæller Serdal Benli og Frederik Plank ikke ønsker, at Danmark forlader Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det ville være en katastrofe.
Men når de taler om et »demokratisk opgør« med fortolkningen af konventionen, ringer alle alarmklokker. Som henholdsvis tidligere retsordfører og forhenværende anklagerfuldmægtig blev vi ærlig talt rystede. For hvad betyder det egentlig? At vi politisk skal bestemme, hvornår rettigheder gælder – og for hvem?
