Grønland er stadig ikke til salg
Da Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA i 1917, indeholdt aftalen en klausul, der forpligtede USA til at undlade at gøre territoriale krav på Grønland. Det vil derfor være et brud på en tidligere aftale, hvis Trump gør alvor af sine trusler om at bruge økonomisk eller militær magt for at få kontrol over Grønland.
Det er et gammelt amerikansk ønske at få kontrol over Grønland. Amerikanske præsidenter har således vist interesse i Grønland både i 1917, 1946 og 2019.
Denne gang virker Donald Trump dog endnu mere opsat på at udvide USAs territorium. Mens han i 2019 kaldte spørgsmålet om Grønland for en stor ejendomshandel, så vil han i dag hverken afvise brug af økonomisk eller militær magt for at få kontrol over Grønland.
Samtidig har Trump sat spørgsmålstegn ved Grønlands tilhørsforhold til Danmark. I januar udtalte han således, at »man faktisk ikke engang ved, om Danmark har nogen legal ret til Grønland, men hvis de har, bør de opgive det, fordi vi har brug for det til national sikkerhed.«
Selvom Trump har et svært forhold til fakta, vil jeg alligevel gerne minde præsidenten om den aftale, som den amerikanske regering indgik med Danmark i forbindelse med salget af De Vestindiske Øer i 1917.
I erklæringen står der, at USA »ikke vil have indvendinger mod, at den danske regering udvider sine politiske og økonomiske interesser til hele Grønland«.
Hvis Trump gør alvor af sine trusler, vil det således være et åbenlyst brud på den aftale. Svaret til Trump er derfor også det samme i dag, som det var i 2019: Grønland er ikke til salg.
Jeg er derfor også glad for, at et samlet EU bakker entydigt op om Kongeriget Danmarks territoriale integritet, suverænitet og ukrænkelighed.
Vi må dog erkende, at der nedenunder Trumps udtalelser er en grad af sandhed. I 2019 afgav Mette Frederiksen et løfte om at investere 1,5 milliarder kroner på militær i Arktis. Statsministeren har dog ikke indfriet sit løfte, hvilket har sat Danmark i en sårbar situation.
USA vil forhåbentlig stadig være en af vores tætteste allierede i fremtiden, og vi har ingen interesse i hverken russisk eller kinesisk tilstedeværelse i Arktis.
Der er derfor brug for, at vi tager større ansvar i Arktis, og at det sker i endnu tættere samarbejde med amerikanerne.
Hvis USA vil øge deres militære tilstedeværelse i Grønland, bør vi desuden imødekomme det ønske, akkurat som vi har gjort tidligere, og ligesom eksisterende aftaler i øvrigt giver mulighed for.
Helle Bonnesen, udenrigsordfører for Det Konservative Folkeparti
Den kloge og den mindre kloge fascist
Putins regime er fascistisk, og Putin er dermed fascist. Det er karakteristisk for fascistiske regimer, at de som større og stærkere lande mener sig berettigede til at erobre andre mindre og svagere lande, hvilket Putin har vist flere gange.
Trump har tydeligt vist samme tendens fra dag et i sin præsidentperiode. Man behøver ikke at være psykiater for at hæfte en diagnose på dem begge. Sådanne personer findes i hovedsagelig to versioner: kloge og mindre kloge. Desværre er Putin den kloge og Trump den mindre kloge. Han var allerede en stor beundrer af Putin i sin første præsidentperiode.
Når han nu, som forretningsmand, i forhandlingerne om en fredsaftale om Ukraine allerede før forhandlingens start har givet Putin flere tåbelige indrømmelser, er der nok ikke alene tale om dumhed. Der er sikkert også tale om at legitimere den stærkeres magt til at overtage andre lande eller dele heraf med alle midler, ikke mindst militær magt.
Den nye normal. Alle fascisttyranner forener Eder!
Bille Thøgersen, Allerød
Grønlandsk valg
Når grønlænderne snart skal til valg, kunne det være nyttigt samtidig at afholde en folkeafstemning med spørgsmålet: Ønsker du, at Grønland bliver tilknyttet USA i stedet for Danmark?
Gunnar Biering, Frederiksberg
Et smerteligt brud
Adam Holm mener i Berlingske 13. februar, at et eventuelt tab af Grønland vil være »godt det samme«. Det mærkelige og arrogante argument lyder, at vi jo tidligere har tabt land.
Ja, tabet af Skåne var en katastrofe for Danmark; tabet af Slesvig lige så, og begge dele tilskriver vi de daværende magthaveres fejl. Det samme gælder tabet af rigsfællesskabet med Norge.
Hvordan i alverden kan Holm vende disse smertelige tab om til en begrundelse for uden sorg at sige farvel til Grønland? Og hvordan kan man postulere, at vi danske ikke holder af Grønland og ikke kender noget til det? Vel gør vi så. Tænk blot på Knud Rasmussen, hvis mange rejser vi har læst om i hans bøger eller i hvert fald hørt om i skolen, ligesom vi har hørt om nordboerne, der har efterladt ruiner af bispesædet fra 1100-tallet.
Mange nutidige danskere vender igen og igen tilbage til det storslåede land. Og selv de, der måske kun har været på besøg, husker grønlandsturen som en af de største oplevelser. Måske er tabet af Grønland uundgåeligt, men smerteligt er det, og i eftertidens optik nok på grund af katastrofale fejl.
Karen Dyekjær, Hellerup
Trump eksproprierer Verden
Tak for Thomas Bernt Henriksens leder om Trump. Den var befriende klar.
Der sidder ikke en præsident i Det Hvide Hus, men derimod en ejendomsmogul.
Trumps syn på verden er jo, at alt består af jordstykker, der kan matrikuleres efter behov, og hvis værdi bestemmes af udstykkeren uden at ejerne spørges; det hedder vist ekspropriation.
Det skal principielt tjene almenvellet; her tjener det udstykkeren og hans oligarker. De vil øjensynlig alle huskes som dem, der underlagde sig flest mulige kvadratmeter, fra den nordlige halvkugle til det østlige middelhav.
Steen Winther-Petersen, Frederiksberg
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
