På lørdag den 16. august begynder den store pride-parade som altid fra Frederiksberg Rådhus. Priden er vigtig, fordi den viser, at du skal kunne være dig selv og elske, hvem du vil. Du er velkommen. Der er brug for dig. Lige meget hvem du er, hvem du elsker, hvem du er barn af, eller hvem du er forælder sammen med. Det er sådan, det er. Det burde være en kærkommen anledning for alle partier til at vise støtte til denne frihed.

Men tilsyneladende går De Konservative som parti ikke med. Det skriver sig desværre ind i en kedelig tendens, hvor De Konservatives opbakning til lgbt-sagen svinder ind.