Rasmus Nordqvist: Fjern grænsebommene foran valglokalerne – lad udlændinge stemme!

Vi kan ikke bede mennesker om at hylde demokratiet og det danske samfund og så opstille grænsebomme ved valglokalerne. Alternativet vil give borgere stemmeret efter fire år i Danmark – uanset om de er statsborgere eller ej.

»Lad os nu fjerne de barrierer, der står i vejen for, at vi kan skabe et levende og involverende demokrati for så mange som overhovedet muligt,« skriver Rasmus Nordqvist. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Juul Pedersen

Dette er del af en pro et contra om stemmeret. Hvis du vil læse Pernille Vermund fremføre det modsatte synspunkt, kan du læse det her.

En valgdag er en demokratisk festdag! Men desværre er det en lukket fest.

På onsdag er 434.000 af vores naboer, venner, kolleger, kærester og bekendte tvunget til at blive hjemme, når vi andre valfarter til stemmeurnerne for at sætte et vigtigt demokratisk kryds. Et kryds, hvor vi får mulighed for at præge det Danmark, vi lever i og som vi ønsker os.

Rasmus Nordqvist Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard.

Sagen er nemlig den, at borgere uden statsborgerskab gerne må stemme til kommunal- og regionsvalg, men ikke til folketingsvalget. For os at se er det – udover at være en bizar skelnen – decideret demokratisk fattigt. Det at stemme er en af de fornemste tilkendegivelser af, at man vil demokratiet. At man ønsker at være en del af et forpligtende fællesskab.

Tænk at have boet her det meste af – eller hele – sit liv og alligevel være holdt uden for så central en del af samfundet. At blive mødt med krav og forventninger dag efter dag: du skal tale fejlfrit dansk, du skal klæde dig på den og den måde, dine børn skal i vuggestue et bestemt antal timer om dagen, du skal selvfølgelig have et job og uddanne dig og så videre og så videre. Men når det kommer til at deltage i demokratiet, forventer vi ikke længere noget af dig. Ja, faktisk vil vi slet ikke høre fra dig overhovedet.

»Kan man overhovedet føle sig som en del af et samfund, hvis udvikling, man er afskåret fra at præge?«


Det er virkeligheden for næsten hver tiende dansker. Men kan man overhovedet føle sig som en del af et samfund, hvis udvikling, man er afskåret fra at præge? Hvis man ikke har en stemme i forhold til, hvor vi skal bevæge os hen?

Vi opfinder absurde begreber som »parallelsamfund« og har oven i købet den frækhed at italesætte dem som om, at beboerne selv har placeret sig i dem. Som om de har valgt Danmark fra. Når vi ved, at ord skaber virkelighed, skal vi bruge dem med omhu. Og sætte alle kræfter ind på at skabe medborgerskab i stedet for isolation og modborgerskab.

Her er en idé: Skal vi ikke se, hvad der sker, hvis vi åbner fællesskabet i stedet for at lukke det? Hvis vi viser i både ord og handling, at vi tror på det demokratiske potentiale i alle mennesker? Lad os nu fjerne de barrierer, der står i vejen for, at vi kan skabe et levende og involverende demokrati for så mange som overhovedet muligt. Måske hedder den næste store samfundsarkitekt Jasmin eller Ali og ikke Janne eller Anders.