Tak til Luise Hjortebjerg for at dele sin oplevelse med sin syge og døende far i Berlingske i sidste uge. Hun beskriver et sundhedsvæsen, hvor ingen tager ansvar om patienten, og hvor de pårørende pålægges et enormt og uoverskueligt ansvar i forsøget på at skabe overblik over den syges forløb.

Det specialiserede sygehusvæsen fungerer glimrende, når opgaven er velafgrænset og sygdomsbilledet entydigt. Men når patienter har komplekse eller sammensatte sygdomsforløb, udfordres systemet.