Pernille Vermund: Udlændinge skal ikke have stemmeret til Folketinget

Stemmeret til Folketinget er knyttet til statsborgerskabet, og sådan skal det blive ved med at være, skriver formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund.

»Hvis vi svækker det folkelige fællesskab og gør det nærmest indholdsløst ved for eksempel at give stemmeret til udlændinge, eroderer vi det fundament, vi står på,« siger Pernille Vermund. Foto: Arkivfoto af danske og svenske irakere, der stemmer til det irakiske parlamentsvalg. Ditte Valente, Ritzau / Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente

Dette er del af en pro et contra om stemmeret til udlændinge. Hvis du vil læse Rasmus Nordqvist fremføre det modsatte synspunkt, kan du læse det her.

Stemmeretten til Folketinget er i dag knyttet til statsborgerskabet, og det er på flere planer en rigtig og nødvendig afgrænsning af det folkestyre, som den danske parlamentarisme er bygget på.

Statsborgerskabet trænger ikke til at blive udvandet yderligere. Tværtimod skal vi fylde det med positiv værdi, så det at være dansk forbliver noget specielt for os, der er det, og attråværdigt for dem, der ønsker at blive det. Stemmeretten og folkestyret hænger for os danskere nøje sammen.

Det danske folkestyre er vores nationale skatkammer. Det er i folkestyret, at vi finder de værdier reflekteret, som definerer os som danske i en globaliseret verden.

Pernille Vermund Pernille Vermund Pernille Vermund Gere, formand for partiet Nye Borgerlige Fold sammen
Læs mere
Foto: Pernille Vermund Pernille Vermun.

Det er i folkestyret, at vi finder vores nationale identitet, vedligeholder tilliden mellem os, og dermed sikrer den borgerlige solidaritet, der ligger som fundament under velfærdssamfundet.

Man må forstå, at det ikke er staten, der har skabt velfærdssamfundet, hvor vi omfordeler mellem høj og lav og udligner mellem land og by. Viljen blandt danskerne til at dele med hinanden, hjælpe dem, der kommer galt af sted eller ikke kan klare sig selv, er funderet i det folkelige fællesskab.

Uden den vilje og uden det fællesskab, vi har som folk, vil velfærdsstaten ikke kunne bestå.

Hvis vi svækker det folkelige fællesskab og gør det nærmest indholdsløst ved for eksempel at give stemmeret til udlændinge, eroderer vi det fundament, vi står på.

Det er en fejlagtig opfattelse, at det danske statsborgerskab udelukkende eller fortrinsvis er en kontrakt mellem staten og den enkelte borger med rettigheder og pligter. Det er det måske i andre lande, hvor folkefællesskabet betyder mindre, eller hvor nationalstaten rummer mange forskellige folkeslag.

I Danmark har vi siden midten af 1800-tallet med afskaffelsen af enevælden og tabet af hertugdømmerne kunnet sætte lighedstegn mellem folk og land.

Det er folket, der styrer landet. Vi vælger vores repræsentanter i tillid til, at de forvalter vores arv, vores nutid og vores fremtid i respekt for folkets vilje og i troskab med det værdisæt, der binder os sammen på tværs af landsdelene.

Stemmeretten, som vi fik i 1849 og udbredte til alle voksne danskere i 1915, er så grundlæggende en skillelinje mellem det at være dansk og ikke at være det, at man ikke kan udvande den uden samtidig at udvande folkestyret.

Den multikulturelle kurs for Danmark, som mange socialister og kulturradikale arbejder for, vil, hvis den ikke ændres, blive vores undergang som folk. Og det er måske netop det, de ønsker.