Hvorfor tillader vi, at nogle grupper af borgere ikke selv må vælge, om de stille og roligt dør af deres sygdom, mens vi stiltiende tillader, at en anden gruppe stille og roligt dør af deres sygdom?

Jeg mener, at vi som samfund har et alvorligt problem med måden, vi møder og behandler alvorlige syge borgere, som er ramt af sygdommen alkoholisme. I gamle dage blev alkoholisme set som noget selvforskyldt, en svag karakter, som primært ramte andenrangsborgere. Stigmatiseringen var rubricerende og marginaliserende. Det er det stadig i 2023. Det har vi alle et medansvar for.