Regeringen har besluttet at indføre nulmoms på frugt og grønt. Det er vi glade for.

Regeringen vil dog tidligst indføre nulmoms på frugt og grønt i 2028, fordi det skal følges med halvering af fødevaremomsen, der kræver en ny momssats. Men nulmoms kræver ikke nye satser. Frisk, frossen og tørret frugt og grønt skal i stedet ind i en ordning, som vi allerede bruger på for eksempel aviser.

Vi er organisationer, der arbejder med sundhed, forbrugerforhold, fødevarer og detailhandel, og vi har derfor hver vores vej ind i diskussionen om moms på frugt og grønt og kan lægge vægt på forskellige argumenter.