Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Økonomisk vækst kan øge uligheden – og det er ikke nødvendigvis et problem
Indkomstulighed er ikke et mål i sig selv – hverken at øge eller mindske den. Det kan lyde kontroversielt, men er det ikke.

Tidligere overvismand Christen Sørensen langer i Berlingske 2. februar ud efter undertegnede for at mene, at »det vigtigste er, at alle bliver rigere. At andre skal blive fattigere for at komme ned på mit niveau, gør ikke mig rigere.«
I min optik er det vigtigere, at alle får det bedre økonomisk, end at vi for enhver pris jagter større lighed. I supermarkedet betaler man med penge – ikke med lighed. Ser man på konkrete reformer i Danmark, må man fortsat forvente en vist afvejning: Tiltag, der øger den økonomiske velstand, kan også føre til større indkomstforskelle.
Del:


