Danske journalister befinder sig på glatis, når de dækker sexisme og sager om seksuelle overgreb.
Både af hensyn til den offentlige debat og ofre for seksuelle overgreb bør danske journalister derfor lære den korrekte sprogbrug, når det gælder dækningen af penible sager om sexisme og overgreb. Sådan lyder budskabet ifølge en af forfatterne til en ny guide udgivet af Dansk Journalistforbund med »tips og metoder til journalister, redaktører og andre, der ønsker at dække MeToo og sexisme«.




