Nok er nok – chikane af folkevalgte truer vores demokrati
78 procent af alle politikere har oplevet chikane det seneste år. Det er ikke bare et tal. Det er mennesker, der stiller op for fællesskabet og får chikane og had tilbage.
78 procent af alle politikere har oplevet chikane det seneste år. Det er ikke bare et tal. Det er mennesker, der stiller op for fællesskabet og får chikane og had tilbage.
På tirsdag kan cirka 4,7 millioner personer stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. 9.000 kandidater stiller op for at tage ansvar for skoler, plejehjem, sundhed og regionaludvikling.
Vi skylder dem en stor tak. Det kræver mod, engagement og ansvarsfølelse at påtage sig opgaver, der er så tæt på borgernes hverdag. De står midt i virkeligheden, hvor beslutninger mærkes direkte. Det er ikke uden omkostninger, men uden dem ville nærdemokratiet miste sin sjæl.