En af de sange, som – vi traditionelt har ment – virkelig siger noget om den danske folkekarakter, er Halfdan Rasmussens »Noget om helte«. Den, der begynder med: »Livet er en morgengave«.

I sangen fortæller forfatterens alter ego om, hvor lidt han ønsker at deltage i verdens konflikter. Hans have er et helle, hvor han hyggeligt og fredeligt kan »pusle med rødbeder, selleri og pastinak«, mens »andre går og sveder for at gi hinanden lak«.