Hvis jeg går til lægen med en smertende mave (hvilket jeg har gjort flere gange), så trykker han mig på bugen til han finder smerten, og så trykker han lidt mere. 

Det er han nødt til at gøre for at finde ud af, hvad der kan være galt i min defekte krop. Hvis han undlod at gøre det fordi jeg sagde »av«, ville han ikke finde årsagen og ikke skrive mig en recept eller ringe efter ambulancen eller en bedemand.