En kvinde i bedstemoralderen står afslappet og smilende iført en T-shirt, hvor der står »Kill IDF« (en forkortelse for navnet på det israelske forsvar). 

Hun er til demonstration et sted i København. Måske hedder hun Tove eller Hanne? Måske har hun været socialrådgiver eller pædagog? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, hun er et symptom på en hastigt voksende radikalisering af samtalen om den ulykkelige konflikt i Israel og Palæstina.