Da Berlingske ramte Harboøre Tange for at dække konsekvenserne af den varslede lukning af kemifabrikken Cheminova, tabet af 400 arbejdspladser og en regulær katastrofe for hele egnen, håbede jeg på et stykke lødig journalistik om min hjemstavn. 

I stedet endte Berlingske med at afsløre sig selv som en virkelighedsfjern hovedstadsavis, der mest af alt virkede til at komme forbi for at sparke til dem, der allerede ligger ned.