Der har på det sidste været flere gode indlæg her i avisen om offentlige ledere og deres inkompetence. For det er jo dér, alle skandalerne er parkeret: EFI, supersygehuse, udbytteskandale, IC3, ejendomsskatter, ja, Skat i det hele taget, plejehjem ... fortsæt selv listen.
Men måske ligger løsningen lige for.
Alle, der arbejder i det private erhvervsliv kender til kravet om at være effektiv og serviceminded. Ellers er det ud. (Ja, der er altid undtagelser, især når det er svært at skaffe arbejdskraft). Men uanset hvilken branche, du arbejder i på det private marked, handler det dybest set kun om én ting: SALG. Om du er ekspedient, tjener, mekaniker, bogholder eller administrerende direktør, så handler det hele om at skaffe og fastholde kunder. Ellers lukker biksen. Så enkelt er det. Alle har hånden på kogepladen.
Omvendt i det offentlige. Her kommer pengene flyvende ind ad vinduerne, uanset hvordan man forvalter sit job. Tag for eksempel generaldirektøren for Danmarks Radio, Maria Rørbye Rønn. 3,9 millioner kroner om året får hun i løn, inkl. pension.
Men hverken hun eller hendes medarbejdere skal selv ud og skaffe én eneste krone fra kunderne, det vil sige os, skatteborgerne. (Igen med nogle få undtagelser for salg af serier m.m.) DR drives for tvangsudskrevne midler, og det er fløjtende ligegyldigt, hvad vi, kunderne/danskerne, mener om produktet – ja, om vi overhovedet gider bruge det.
Dette er bare et enkelt eksempel. Tænk på DSB, Skattevæsenet, Forsvaret, regionerne, skolevæsenet ... Århh, man bliver helt træt, ikke sandt? Mange af disse institutioner er vi jo tvunget til at leve med, hvad enten de fungerer eller ej, for der er ingen eller meget få alternativer.
Men forestil dig nu lige, at alle offentligt ansatte også havde hånden på kogepladen. Fra sosu-assistenten til generaldirektøren. At de alle skulle leve op til nogle fastsatte mål for god service og brugertilfredshed – ellers var det ud. Til gengæld skulle de selvfølgelig også belønnes for at gøre det ekstra godt.
Måske det hele skal bryde sammen, før det bliver så godt.
Birgitte Olsen, Hørsholm
Renter af gæld til staten
I civile gældsforhold gælder rentelovens paragraf 4, der siger: »Hvis fordringshaverens forhold hindrer betaling, skal der ikke betales rente, så længe hindringen varer«.
I forholdet mellem borgerne og staten om borgernes gæld til staten gælder dette naturlige og rimelige princip ikke, idet man ikke kan slippe for rentetilskrivning uanset et betalingstilbud. Renten, der p.t. er 7,25 procent p.a., er ikke længere fradragsberettiget. Denne retstilstand føles af de, der rammes af den, som dybt uretfærdig. Det er jo ikke borgernes skyld eller ansvar, at gælden ikke er inddrivelsesparat.
Hvorfor skal der være så stor forskel på gæld til staten og gæld til andre? Reglerne burde laves om, således at rentetilskrivningen standses fra den dag, hvor borgeren beviseligt har tilbudt at betale. SVM regeringen har problemer med populariteten. Måske kan en ændring af denne art være med til at reparere herpå.
Hans Christoffersen, pensioneret advokat
PISA
PISA lægger navn til både en undersøgelse og det skæve tårn. Undersøgelsen gennemgår skoleelevernes kompetencer i OECD-landene siden 2018 i læsning, matematik og naturfag. Fire år senere 2022 er niveauet i læsning og matematik gået fire procent ned målt for Danmark. Det er ikke blot statisk signifikant, men også overvældende. Ekstrapoleres der med 100 år samlet, ender vi med en IQ på 0.
På trods af positive særrettigheder i forbindelser med karaktergivning til indvandrere i gymnasiet beskrevet af Berlingske, gør man denne gruppe en bjørnetjeneste. Afskaffelsen af biblioteker mange steder var den første lille snebold. Den euforiske ukritiske begejstring for it, internet og iPhone-generationen rummede de næste skridt. De sociale platforme, hvor livet leves, peger mod forsimpling og forenkling af sproget i omfang og udtryk.
Der er en glidebane mod manglende fordybelse, ro og refleksion, der erstattes med forgrovning af udtryk i sprog og mening pga. af den manglende plads. Kommunikation i overskrifter, der bedst kan sammenlignes med en »udvikling« fra at læse Weekendavisen til Ekstra Bladet. Tak til de fremsynede politikere, der skar ned på bevillinger til bibliotekerne og derfor endte med at lukke dem.
Nu undrer de sig. Det er lige så skævt som tårnet i Pisa.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
