»Vi står ved en skillevej i samfundsdebatten om trivsel i Danmark.« 

Sådan starter Frederik Vad (S) en kommentar her i Berlingske for nylig. Jeg nåede at få forhåbningerne op. En skillevej kunne jo betyde, at Socialdemokratiet og regeringen nu endelig vil sætte handling bag ordene. At de ville tage trivselsudfordringerne alvorligt og prioritere at løfte de mange børn og unges trivsel, som desværre har været faldende i årevis. Måske endda følge op på mange af de 35 anbefalinger, som Trivselskommissionen er kommet med