Særligt mennesker med kronisk sygdom og lidelse bliver forbigået, når der skal deles penge ud. Helt overvejende, fordi deres sygdomsforløb ikke er defineret af klare skift og faser som ved kræft, hvor man går fra rask til syg. Fra syg til helbredt – eller til uhelbredelig.
I sundhedsvæsnet bliver vi dagligt mindet om, at lidelse ikke er et nulsumsspil. Mennesker, som rammes af alvorlig sygdom – hvad enten det er kræft, hjertesvigt eller lungesygdommen KOL – bærer hver især på deres egen version af lidelse. Krop, sind, familieliv, arbejdsevne og eksistens påvirkes og trues. Og lidelsen kan være dyb som en bundløs brønd.
Det kan forekomme svært eller nærmest umuligt at måle én patients lidelse mod en andens. Det er nemt at måle ressourcerne i sundhedsvæsnet. Her er der tale om et nulsumsspil. Pengene kan nemlig kun bruges én gang. Personalets tid kan kun bruges én gang. Og i det spil er der klare vindere og tabere, men hvor havner de mønter, der kastes i lidelsens bundløse brønd?
