Lad os få en grundlov med mere demokrati og mindre konge
Når man læser vores danske grundlov, kunne den ved første øjekast lige så godt være fra et middelalderligt kongedømme eller en diktaturstat.

Når man læser vores danske grundlov, kunne den ved første øjekast lige så godt være fra et middelalderligt kongedømme eller en diktaturstat.

Den 5. juni i år fylder Grundloven 175 år. Siden 1849 har den markeret demokratiet i Danmark – med stor succes. År efter år bliver vores danske folkestyre nemlig rangeret blandt de allerbedste. I år er det danske demokrati ovenikøbet blevet kåret som det bedste i hele verden! Sikke en måde at fejre jubilæet på.
Men det forpligter også. For mens det danske demokrati lever i bedste velgående, så er demokratiet på tilbagetog i resten af verden. I Republik NU er vi gået på opdagelse i nogle af verdens mere udemokratiske forfatninger for at sætte i relief, hvor godt vi har det i Danmark.