Jurist afviser professors kritik: Den er og bliver forfejlet

»Det er uheldigt, at en fagperson som Waage bidrager til at undergrave tilliden til Folketingets Ombudsmand på åbenlyst fejlagtigt grundlag,« skriver Rasmus Grønved Nielsen.

Der er en god grund til, at ombudsmanden ikke har kastet sig over de nævnte sager, skriver Rasmus Grønved Nielsen. PR/Privat

Professor MSO Frederik Waage skoser i en kronik bragt i Berlingske 12. april Folketingets Ombudsmand.  Folketingets Ombudsmand varetager en vigtig rolle i den danske retsstat. Hans rolle er at værne borgernes retssikkerhed i mødet med det offentlige.

Netop derfor er der god grund til at debattere institutionen. Debatten bør imidlertid foregå på et oplyst grundlag, og kritik bør være sagligt funderet.