Julie Nymann er stolt af at være ordblind – det har sine fordele: Nu har hun seks konkrete forslag til undervisningsministeren
Julie Nymann nægter at dukke nakken, blot fordi hun er ordblind. Dysleksi har også fordele.

Julie Nymann nægter at dukke nakken, blot fordi hun er ordblind. Dysleksi har også fordele.

Mit navn er Julie Nymann, og jeg er ordblind.
Jeg er ikke alene. Over 400.000 mennesker i Danmark lever med ordblindhed og mange flere er i »risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder«. Ordblindhed/dysleksi er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn, og en undersøgelse i 2022 viste, at 12 procent af eleverne i 9. klasse var ordblinde.