Berlingske har igen kastet sig over tidsskriftet Kvinder, Køn & Forskning, denne gang over vores seneste nummer om intersektionalitet i Aminata Corr Thranes kommentar »Hvis du tror, at woke forskere er en højreorienteret myte, vil tre eksempler få dig på bedre tanker« (24. maj 2026). 

Det er naturligvis legitimt at diskutere kønsforskning, intersektionalitet og universiteternes rolle kritisk. Det skal man kunne. Men kritikken bliver fattig, når den bygger på karikaturer frem for læsning.