Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvis skolen ikke underviser eleverne i AI, overlades de til selv at finde svarene – det kan vi ikke være bekendt
Når AI allerede er en del af børn og unges hverdag, kan skolen ikke løfte sin dannelsesopgave ved at ignorere eller forbyde teknologien. Dannelse handler også om at kunne forholde sig kritisk og selvstændigt til den verden, man lever i. Derfor må teknologiforståelse være en del af skolens opgave.

Elever lærer ikke noget af at få en chatbot til at skrive deres stil. Det er åbenlyst. Når kunstig intelligens bliver en genvej uden om tænkning, anstrengelse og øvelse, er det et problem.
Det er derfor, vi i Dansk Industri siger, at AI skal gøre elever dygtigere – ikke gøre arbejdet for dem. Det er et spørgsmål om anvendelse, ikke at teknologien i sig selv er fordummende.
Del:


