Det digitale Danmark, vi kender i dag, har været næsten 60 år undervejs.

Vi tændte for strømmen til de første dataregistre i 1960erne, og allerede i 1976 kunne vi – som det første land i verden – gennemføre en næsten 100 procent digital folketælling.

Det var en tid, hvor vi greb digitaliseringens potentiale med politisk mod og store visioner, og de fordele, det har skabt for vores samfund, er uvurderlige.