Kære Marie Bjerre, Linea Søgaard-Lidell, Iben Krog og Marianne Lynghøj. Det ville altså styrke jeres etos som repræsentanter for borgerlige kvinder betydeligt, hvis I kunne omtale kvinder, der vælger anderledes end jer selv, med en smule mere respekt.

Nu har jeg hørt flere interview og debatter med jer, og det forekommer mig, at det falder jer uendeligt svært at omtale hjemmegående kvinder uden en lettere nedladende og slet skjult sarkastisk tone, som når Iben Krog for eksempel på Radio IIII siger »Så vil de gerne gå derhjemme og dyrke kartofler«.