Vi lever i en vild tid. Verden er i konstant forandring, og som ung har jeg ofte svært ved at følge med. I disse uger vågner man op hver dag med en ny skræmmende, opsigtsvækkende eller særlig nyhed.

Listen af mildt sagt forfærdelige hændelser og forandringer i samfundet ser ud til ingen ende at have i disse tider. Og med Trump ved magten i USA er der heller ikke grænser for, hvor mange folk der skal male fanden på væggen og tegne et dystert billede af verden de kommende år.