Han er tidligere udstationeret i Kina. Nu er han træt af »den sædvanlige unuancerede kritik« af landet

Den bedste måde, Vesten kan få noget positivt ud af at påvirke Kina, er gennem handel og anden udveksling.

»Man kan vel ikke lade være med at beundre Kina lidt for de utrolig store fremskridt, de har opnået siden 1976 – selv som et ikkedemokratisk land,« skriver Peter Trampe. Anthony Wallace/AFP/Ritzau Scanpix

I sit indlæg 17. april udgyder Anders Storgaard den sædvanlige unuancerede kritik af Kina i forbindelse med den spanske premierminister Pedro Sánchez’ besøg til Beijing og Ursula von der Leyens håb om et stærkere handelssamarbejde med Kina.

Man bedømmer næsten altid Kina udelukkende på behandlingen af uighurerne i Xinjiang og tibetanerne i Xizang, Hong Kong og Taiwan. Kina er meget mere end det. Jeg tror heller ikke, at Kina udelukkende bedømmer Danmark på vores håndtering af Grønland.