Kønsdebatten raser fortsat og vil nok ingen ende tage. Senest kan vi læse i avisen 8. september, at »Arbejdsgiverforeningen Teqnik opfordrer deres medlemsvirksomheder til at rive nøgenkalenderne ned«.
I min optik må de forskellige virksomheder selv bestemme, hvad de ønsker at have som pynt på væggen, det er privat ejendom. Kunder og medarbejdere kan frit vælge, hvorvidt de ønsker at støtte de virksomheder, der hænger stødende »kunst« på væggen, og dermed er der intet problem.
Hvis kønsdebatten skal give mening, må fokus være på, hvordan vi opfører os i det offentlige rum. Som det er nu, skal vi acceptere og hylde »Priden«, der i det offentlige rum har deltagere med noget mere stødende udseende end den typiske nøgenkalender. I det offentlige rum mødes vi for eksempel også af busreklamer for nye bryster – underforstået; de naturlige kvindebryster er ikke gode nok – der er reklamer for diverse sexlegetøj, pornofilm og alt muligt andet, vi ikke kan undgå at se.
Er reklamer og Priden i det offentlige rum ikke mere krænkende og nedgørende end en nøgenkalender på et bilværksted? Det synes jeg, for det, jeg mødes af i det offentlige rum, kan jeg ikke vælge fra. Omtalen af kvinder i det offentlige rum er med til at fastholde kvinder i rollen som objekter.
En rolle som kvinder i øvrigt selv er med til at fastholde, idet det jo er kvinder, der stiller op som modeller. Hvordan skal kvinder frigøres fra rollen som objekt, når så mange for eksempel synes det er »cool«, at Helle Thorning-Schmidt tilsyneladende benytter sig af skønhedsindgreb for at bevare illusionen om ungdom og sexappeal? Er en kvinde, der er nået en absolut toppost i samfundet, nødt til at være evigt ung og sexet for at have værdi?
Lad os genoptrykke »Takt og tone« af Emma Gad og gøre den til en del af kulturkanonen. Det trænger vi til.
Fillippa Gottlieb, Allerød
Skuffende med øgenavn
Jeg anser Morten Dahlin for at være kronprins i Venstre, hvorfor det skuffer mig, at han giver en politisk kollega et øgenavn som Anders Samuelsens lillebror, når han måske senere skal gennemføre politik sammen med ham. Ligesom det undrer mig, at Morten Dahlin benhårdt holder fast i, at en tilslutning til top-topskatten er adgangsbilletten til finanslovsforhandlingerne, ligesom det tidligere var adgangsbilletten til forsvarsforhandlingerne, at man gik ind for fjernelsen af store bededag.
Forskellen er, at Anders Samuelsen krævede topskatten fuldstændigt fjernet for stadig at kunne støtte Venstre-regeringen vel vidende at dette krav var uforeneligt med at DF (der dengang var det næststørste parti) fortsat kunne støtte regeringen, hvorfor denne blev bragt i en umulig situation.
I dag har vi en flertalsregering, der ønsker at få så bred en aftale som muligt om finansloven, hvor Alex Vanopslagh ikke kan acceptere indførelsen af en ny topskat, der reelt kun har symbolsk værdi.
Nu ser det ud til, at Jakob Ellemann får S med på en skattelettelse, der bliver få milliarder kroner større end S har foreslået, hvilket jo ikke i forhold til det samlede budget på mere end 1.000 milliarder kroner kan være en begrundelse for at danne SVM-regeringen.
Den helt afgørende gevinst for V er at få bevæget S over mod en frigørelse af den offentlige sektor med større valgfrihed for den enkelte borger og med udbud af mange statslige opgaver således, at private udbydere har mulighed for at løse nogle af disse.
S har traditionelt set altid foretrukket en offentlig styring af forvaltningen, der jo tydeligvis ikke slår til, og kan V trække S over mod en blanding mellem offentlig og privat styring, har vi en god mulighed for at få en mere rationel forvaltning.
Svend-Aage Anskjær, Skodsborg
Udenlandsk arbejdskraft
I fredagens avis kan man igen læse om den store mangel på arbejdskraft - Brian Mikkelsen siger 50.000 personer - som han blandt andet vil hente i udlandet.
Samtidig kan man læse om Morten Messerschmidts inderlige modstand mod at hente udenlandsk arbejdskraft.
Der er, som jeg fornemmer, stor enighed om mangel på arbejdskraft. Det kunne derfor være interessant at høre, hvordan Morten Messerschmidt vil skaffe 50.000 sæt hænder.
Steen Bøge, Charlottenlund
Ytringsfrihed
Man læser og hører en mængde udtalelser om »ytringsfrihed«. Og så kan den stoppes af enhver dommer, der forlanger dørene lukket.
Otto V. Ludvigsen, Holte
