Forsker: Måske skulle man bygge flere boliger og lade københavnerne selv vælge, hvordan de vil bo
Et krav om at tre ud af fire nye boliger skal sælges som ejerboliger, risikerer blot at begrænse adgangen til byen uden at sænke priserne.

Et krav om at tre ud af fire nye boliger skal sælges som ejerboliger, risikerer blot at begrænse adgangen til byen uden at sænke priserne.

Socialdemokratiet i København vil have mulighed for at kræve, at 75 procent af alt nybyggeri skal være ejerboliger. Begrundelsen er, at for mange af de boliger, kommunen har været med til at få opført, ender som private udlejningsboliger, og at det både vil være sundt for byen og billigere for borgerne, hvis flere køber i stedet for at leje.
Det lyder besnærende, men ved nærmere eftersyn er det svært at se, hvordan det skulle ende godt for byen.