Vi er bror og søster – konservative kernevælgere – og har sammenlagt været medlem af Det Konservative Folkeparti i over 135 år (!). Eva har været medlem af Folketinget i 19 år og byrådsmedlem i fem år, og Helge Adam har været folketingsmedlem i 28 år, byrådsmedlem i 18 og er nu medlem af et regionsråd.
Begge altid konservative, ligesom vores forældre, der også var medlemmer af Folketinget i mange år. Vi tror, at alle, der kender os, vil betegne os som »kernekonservative«.
Vi er ikke lette at overraske, men vi blev alligevel begge en anelse overraskede, da vi læste en kommentar i Berlingske lørdag af erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen. Aldrig har vi oplevet ham ramme så meget forbi skiven.
I kommentaren konstaterede skribenten, at den nye konservative leder Mona Juuls jomfrutale – og hendes øvrige tilgang til politik – ville »få de klassiske konservative kernevælgere til at flygte«.
Som to klassiske konservative fra henholdsvis Nordsjælland og Sydsjælland (tidligere Jylland) kan vi konstatere, at Thomas Bernt Henriksen har læst og forstået Mona Juuls tale som fanden læser Bibelen.
Det, som Mona Juul udtaler og står for, vil tværtimod atter få konservative fra by og land og fra Skagen til Gedser til at flokkes om Det Konservative Folkeparti. Så stor tak til Mona Juul.
Så læren er, Thomas Bernt Henriksen, at fordi man er god til aktier og erhverv, behøver man ikke have forstand på konservative kernevælgere.
Eva Møller, Ølstykke, og Helge Adam Møller, Næstved
Gør som Læsø
Når man står i Rønne ved busstoppestedet og vifter med sit rejsekort, bliver man høfligt gjort opmærksom på, at kortet er ugyldigt på øen, og det er på trods af, at Bornholm på papiret er en del af Region Hovedstaden.
Hvem arbejder for at skabe sammenhæng? Det naturlige svar ville være Transportministeriet.
Hvis det er for svært, så gør, som de har gjort på Læsø: Afskaf rejsehjemmel, og gør al offentlig transport gratis. Det ville være til glæde for lokalbefolkningen og gavne turismen.
Erik Tang, Sandkaas
Deepfake-demokrati
Det eneste, der i realiteten kan ødelægge vort demokrati, er ikke deepfake-videoer, men den enkelte borgers dumhed, uvidenhed og ligegyldighed over for generel orientering.
Kombineres dette med en god portion mellemøstlig religion, så kan vi på sigt godt sige farvel til det demokrati og homogene samfund i øvrigt, som vi kender og har slidt for.
Og jeg har set hele Dansk Folkepartis ai-video, som jeg skreg af grin af. Jeg stemmer dog ikke på dem, men det var et godt grin. Det behøver vi vist alle.
Preben O. Nilsson, Charlottenlund
Enøren genopfundet
De ældgamle, revolutionære partier Enhedslisten og SF benyttede arbejderklassens kampdag til at fremsætte et krav om bedre sygesikring på en milliard kroner.
Vi har et BNP på 2.785 milliarder kroner, og i betragtning af dette tals enorme størrelse falder Enhedslisten og SF under bagatelgrænsen på samme måde, som da enøren blev afskaffet. Arbejderklassen blev gjort til grin 1. maj 2024.
Hans Kloster, Frederiksberg
Hvad med gidslerne?
Kære Malin Palmér, Charlotte Slente, Johanne Schmidt-Nielsen, m.fl.
Vedrørende jeres åbne brev til Mette Frederiksen i Berlingske 30. april må jeg spørge:
Er det bare blåøjet naivitet, eller er det med fuldt overlæg, at I ikke nævner de israelske gidsler, som Hamas holder fanget, under jeres fire punkter, som I synes skal honoreres straks?
Eller synes I ikke, at der skal tages hensyn til dem?
Og er der efterhånden nogen tvivl blandt normalt tænkende mennesker om, at Hamas bærer den største brøde på sine skuldre, og at det måske er Hamas, man skal fokusere på?
Synes I virkelig, at man bare skal føje nogle fanatiske terrorister? »Ja«, synes svaret at være.
Hans Jørgen Bergqvist, Virum
Uforsvarligt cirkus
Det uforsvarlige cirkus omkring det så vigtige forsvarsforlig demonstrer desværre tydeligt, at en fungerende blå blok – det findes ikke. Og heller ikke, hvis antallet af blå mandater ved næste valg skulle nå op på 90+.
Antallet af umodne blå partier er simpelthen for stort. Enkeltmandspartier med deraf følgende ustabilitet, partier, som ikke kan skelne mellem stort og småt, og som er parate til at ofre alt – i for Danmark afgørende politiske forhandlinger – bare for at opnå en smule opmærksomhed. Hvem kan regere landet under de præmisser?
Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
