Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
EU bør have en egentlig nødbremse for Schengen. Det lyder dramatisk – men alternativet er værre
Schengen overlever ikke ved, at vi behandler det som en hellig konstruktion, der aldrig må justeres. Det overlever ved, at vi gør det robust nok til den verden, vi faktisk lever i.

Schengen-samarbejdet er en af Europas største frihedsgevinster. Det har gjort det lettere at rejse, handle, studere, arbejde og drive virksomhed på tværs af grænser.
For et lille, åbent land som Danmark er det ikke en teknisk detalje. Det er en del af vores frihed og velstand. Men netop derfor skal Schengen også kunne holde til virkeligheden.
Del:


