Er en finanspolitisk undtagelsestilstand blevet normen i EU?

Frankrigs økonomiske udfordringer er ikke blot et nationalt anliggende, men samtidig en test af EUs troværdighed. Nu gælder det om at være økonomisk ansvarlig.

»Hvis EU-Kommissionen afviser budgettet og kræver besparelser, risikerer Frankrig social uro og protester,« vurderer professor Thomas Barnebeck Andersen. På billedet kommissionsformand Ursula von der Leyen og præsident Emmanuel Macron.
»Hvis EU-Kommissionen afviser budgettet og kræver besparelser, risikerer Frankrig social uro og protester,« vurderer professor Thomas Barnebeck Andersen. På billedet kommissionsformand Ursula von der Leyen og præsident Emmanuel Macron. Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

Ulrik Harald Bies glimrende kommentar i Berlingske om Den Europæiske Centralbanks (ECB) reaktion på det franske parlamentsvalg belyser vigtige økonomiske aspekter. Men situationen i Frankrig rummer flere lag, der fortjener opmærksomhed.

Frankrig er præget af en dyb politisk splittelse. Kløften mellem de urbane eliter, immigranterne i banlieues og befolkningen i landområderne afspejler fundamentale økonomiske og sociale spændinger, som kan få langvarige konsekvenser for landets stabilitet.