Demokratiet dør sjældent ved et voldeligt kup. Langt oftere visner det langsomt, når de institutioner, der skal bære det, gradvist tømmes for indhold. Når uenighed bliver et problem, loyalitet bliver vigtigere end debat, og kritik opfattes som illoyalitet.

Det er præcis derfor, eksklusionen af Dansk Folkepartis 2. viceborgmester på Lolland, Allan Blak, er mere end endnu en lokal partisag. Den er et symptom på en dybere demokratisk sygdom.