I januar måned var vi en gruppe elevrådsrepræsentanter fra fire folkeskoler i Lejre Kommune, som var på ti dages besøg på skoler i det sydvestlige Nepal. 

Opholdet fokuserede på elevdemokrati og det fine ord »aktivt medborgerskab«, og under besøget lavede vi en masse aktiviteter med de lokale elevråd, som gjorde os klogere på hinanden, vores skoler og vores elevrådsarbejde.