Borgmestre: Lav et nyt udligningssystem i Danmark

Vi opfordrer til, at der bliver nedsat en kommission, der på et fagligt og faktuelt grundlag kan udvikle tre-fire bud på et nyt udligningssystem.

Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt: »Vi taber langt flere penge, end vi blev stillet i udsigt.« Mathias Svold

Grundtanken bag det kommunale udligningssystem er, at alle landets 98 kommuner skal kunne drives uden alt for store forskelle i service og skatteniveau. Grundtanken er fornuftig, men det nuværende udligningssystem er brudt sammen. 

På Lolland oplever vi, at vi ikke får midler nok til en velfærd på niveau med de velstillede kommuner, mens vi på Frederiksberg oplever, at vi taber langt flere penge, end vi blev stillet i udsigt.

Selvom årets aftale for kommunernes økonomi lagde op til et historisk løft af velfærden med 3,4 milliarder kroner, var mange kommuner nødt til at drøfte besparelsesforslag i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025.