Børns ret til omsorg er vigtigere end en principsag om den danske model
At give børn ret til at være syge derhjemme er ikke en debat om den danske model, det er et spørgsmål om børns rettigheder, uanset hvor forældrene arbejder.

At give børn ret til at være syge derhjemme er ikke en debat om den danske model, det er et spørgsmål om børns rettigheder, uanset hvor forældrene arbejder.

Når et barn er sygt, må dette stå øverst: barnets ret til ro, nærvær og omsorg og samfundets interesse i at bryde smittekæder. Det er hverken ideologi eller »gaver finansieret af skatteyderne«. Det er sund fornuft.
Derfor undrer det os i FOLA, at Dansk Metal og Dansk Industri (DI) i Berlingske går så hårdt i rette med SFs forslag om at sikre forældre en lovfæstet ret til at blive hjemme med syge børn og fra tredje dag være dækket af en ordning, der minder om den, vi kender fra barsel og egen sygdom.