Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ignorerer udfordringer på arbejdsmarkedet
Det må stå for AEs egen regning, hvis de vil lukke øjnene for udfordringens omfang. Det gør vi ikke i DA, skriver Anders Borup Christensen.

Det må stå for AEs egen regning, hvis de vil lukke øjnene for udfordringens omfang. Det gør vi ikke i DA, skriver Anders Borup Christensen.

Forleden kunne man i denne avis læse, at Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), mener, at kun 9.000 personer har en lille økonomisk gevinst ved at arbejde. AEs cheføkonom var kommet frem til den fejlkonklusion på baggrund af en ny analyse fra DA, som viser, at langt flere – nemlig 370.000 personer – har en lav økonomisk gevinst ved at arbejde.
Som Sofie Holme Andersen rigtigt nok refererer fra analysen, dækker det over, at 340.000 beskæftigede, 21.000 dagpengemodtagere og 9.000 modtagere af kontanthjælpsydelser har en lille gevinst ved at arbejde. Men ifølge AEs cheføkonom er det kun kontanthjælpsmodtagere, som kan have en lille gevinst ved at arbejde.