Da Ronen Bergman i The New York Times beskrev det israelsk-amerikanske angreb på Iran, var det ikke retorikken, der var tankevækkende. Det var demonstrationen af, hvordan moderne krig ser ud, når den ene side dominerer.

Missilet »Black Sparrow« affyret fra F15-jagere i op til 1.500 kilometers afstand. Koordinerede angreb, hvor snesevis af præcisionsvåben rammer næsten samtidigt. Satellitovervågning, der gør det muligt at lokalisere og ramme mål med kirurgisk præcision. Droner, der spotter og destruerer mobile affyringsramper.