Anne Sofie Allarp har 10. januar et fremragende indlæg, hvor hun påpeger det alarmerende i det faldende børnetal. For ethvert samfund er det et fundamentalt faresignal, når evnen eller lysten til reproduktion falder så dramatisk, som tilfældet er i Danmark i disse år. Omkring hvert ottende barn i Danmark kommer til verden med kunstig befrugtning, og på få år er vi gået fra 1,85 barn pr. kvinde til 1,55 barn. Skulle vi opretholde samme befolkningstal som i dag uden indvandring, skulle tallet være på 2,1.
I den situation er det en åbenlys god og sympatisk idé at tilbyde offentlig hjælp til at få andet barn for ufrivilligt barnløse. Men det er lige så åbenlyst endnu vigtigere at spørge sig selv, hvorfor udviklingen er gået denne vej. Hvad er de bagvedliggende årsager til det faldende børnetal, og hvad kan vi gøre ved det?
