Ældre er bare mennesker som alle andre – og en dag bliver du selv ældre

»Vi, familie og venner, skal holde den sociale kontakt, som vi altid har gjort, og huske, at vores ældre stadig har de samme personlige egenskaber, som vi altid har sat pris på,« skriver Jette Nielsen. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Psykologisk set har ældre forskellige egenskaber ligesom alle andre mennesker, men måske er de blevet lidt klogere med deres lange livserfaring. Men ældre er stadig ligesom alle andre; rare, venlige, irriterende, egoistiske, krævende og meget andet.

Men der er ingen tvivl om, at alderen også for mange kan betyde svækkelser, både fysisk og mentalt.

De raske ældre kan begå sig, og vi kan lide at være sammen med dem. Det er straks sværere og bliver bøvlet for både familie og venner, når »alderen trykker«, som man siger, og det gør samværet til en pligt, som man ofte helst er fri for. Og her hører man tit en sætning om, at det må samfundet da klare.

Nej! Det må vi og samfundet hjælpes ad med.

Vi skal ikke skifte ble eller andre fysiske gøremål, som den ældre ikke længere selv kan klare.

Men vi, familie og venner, skal holde den sociale kontakt, som vi altid har gjort, og huske, at vores ældre stadig har de samme personlige egenskaber, som vi altid har sat pris på, om end nogle af dem, de mere besværlige, kan forekomme i forstærket form.

Kun på den måde kan vi acceptere og støtte vores ældre, så både samfundet og vi i familien kan træffe den rigtige afgørelse om, hvornår den rette og nødvendige hjælp fra samfundets side bør sættes ind.

Vi kan slutte med den velkendte sætning, som vi af og til, uanset alder, kan finde på at bruge over for hinanden: Husk nu på, at du selv en dag bliver gammel.

Jette Nielsen, Valby

Ros til Berlingske

Der har i den seneste tid været en række læserbreve, som kritiserer Berlingske for at have ændret journalistisk stil og for at være for unuanceret.

Jeg vil gerne rose Berlingske for det modsatte. Jeg synes, at avisen lever op til deres samfundsrolle som værende en troværdig formidler af relevante nyheder, der ikke kun beskriver tingene fra én side. Naturligvis er avisen grundlæggende borgerlig i sit værdisæt. Men jeg synes, at avisens journalister – i modsætning til den uigennemskuelige »nyhedsstrøm« på de sociale medier – generelt er saglige og faktabaserede i deres artikler og analyser.

Det kan godt være, at tonen indimellem er blevet skarpere i retorikken, så morgenkaffen med »tante Berlinger« får lidt ekstra krydderi. Men når selv toppolitikere kan finde på at gå i rette med Berlingskes saglighed og journalistik, så kræver det af og til et kraftigt modsvar, hvis vi ønsker at bevare en uafhængig presse.

Peter Bøgelund, Dragør

Vi har en såkaldt velfærdsstat

Såkaldt fordi den ikke lever op til vores forventninger eller det billede, som alle kan lide at fremmane.

De små bliver ikke passet ordentligt. Folkeskolen magter ikke at lære eleverne at læse og skrive. Gymnasiernes faglighed er i frit fald, og universiteterne er en vittighed.

Indtaget af migranter fra Mellemøsten koster os milliarder, og integrationen er slået helt fejl.

Så er det selvfølgelig meget passende, at vi ikke har et militær til at forsvare denne redelighed.

Træk nu i bremsen og få ordnet det.

Kirsten-Marie Roed, Vejle

Tvangsflytning af gamle

Man tror, at det er løgn, men det er desværre sandt. Gamle beboere bliver allerede nu tvangsflyttet efter i mange år at have boet tilfredse i Mjølnerparken.

Baggrunden er års negativ omtale af bebyggelsen og nogle politikeres ønske om at undgå steder, der bliver kaldt ghettoer, i deres kommune – her København.

De udsmidte gamles lejligheder bliver allerede solgt til nye betalende og bedre bemidlede købere. Målet er at få en anden beboersammensætning, men vigtigst er at ændre nogle tal for ghetto/ikke ghetto.

Vigtigt, så politiker og socialdemokratisk overborgmester fru Hæstorp kan sige: »Vi har ikke flere ghettoer her«.

Man glemte bare lige, at de gamle, der havde bofællesskaber, kaffeklubber, tryghed og sociale kontakter gennem mange år, pludseligt i høj alder skulle opbygge nye kontakter fremmede steder.

Enkelte politikere, som for eksempel Line Barfod, har protesteret for sent og lidt uden for hendes område, teknik og miljø.

Hvorfor er det lige de gamle, der skal ud? Hvad med de problematiske, vi har hørt så meget om.

Hvordan passer det lige med det røde flertal i Københavns egen opfattelse, det må være svært, og hvor er Ældre Sagen?

Mogens Kortegaard, Greve