Symptombehandling

Fredensborg Kommunes ønske om at nedrive en mindre del af den uroplagede del af Kokkedal, Egedalsvænge, er selvsagt kun symptombehandling.

De voldelige unge, der plager stedet og som er årsag til nedrivningen, bliver naturligvis ikke mindre voldelige eller mere tilpassede af at flytte andre steder hen. Denne form for symptombehandling er tilmed meget kostbar. Den sunde fornuft ville derfor tale for at undlade nedrivningen. Men for de naboer, som dagligt har måttet finde sig i risikoen for at blive overfaldet, er symptombehandlingen langt at foretrække. Da de unges forældre ikke har magtet at opdrage deres unger, og da samfundet åbenbart heller ikke har tilstrækkelige redskaber, er spredningen af de unge den tredjebedste løsning og bedre end ingen løsning.

Flere andre steder i landet har kommuner valgt at nedrive boligbyggeri, som typisk har været af en kvalitet, som ingen vil savne. Årsagerne til nedrivningerne har været forskellige, men hvis effekten bliver, at flere almindelige familier kan holde ud at bo i det, der bliver tilbage, kan en negativ udvikling med ghettodannelse måske vendes. Men man ikke nøjes med nedrivningen. Der skal følges op med tilbud til de tilbageværende om uddannelse og beskæftigelse, ligesom genopretning af boligområdet hører med. Man burde vel også kunne forvente en mere massiv indsats af politiet, så de værste af de unge bliver sat bag tremmer. Ideen med politiet er trods alt, at lovlydige borgere skal beskyttes, uden at man behøver at rive deres huse ned.