Superliga-spiller gik på banen med hjernerystelse

Den svenske forsvarsspiller Niklas Backman har ikke været på banen i AGF's to seneste kampe mod FC Midtjylland og Vendsyssel.

Nu er det kommet frem, at det er en hjernerystelse, som har holdt AGF-anføreren på sidelinjen, skriver Århus Stiftstidende.

»Det var et hårdt skud, som jeg fik lige i hovedet. Jeg havde det lidt dårligt bagefter men dagen efter var det ok. Det var to dage før Sønderjyske-kampen og den kamp spillede jeg,« siger Backman til avisen.

/ritzau/

Opdateres...