Se videoen: Udvist efter slag mod hovedet

Abdul Mumin stod for kampens mest dramatiske indslag, da FCN-spilleren mandag aften indkasserede et rødt kort i opgøret mod FC Midtjylland.

Det hele begyndte, da Victor Nelsson skubbede Gustav Wikheim i ryggen, da FCN-spilleren mente, at udeholdets angriber var for lang tid om at slippe bolden, efter der var dømt frispark.

Tingene udviklede sig hurtigt derefter, og der opstod håndgemæng mellem flere af spillerne.

Her ramte Abdul Mumin FCMs Frank Onyeka i hovedet med et slag, og det kostede ham altså et rødt kort.

Også Wikheim og Karlo Bartolec måtte indkassere kort i forbindelse med tumulten – de kunne dog nøjes med advarsler.

Selve kampen vandt FCM 2-1, efter gæsterne ellers var kommet bagud 0-1.

Det betyder, at FCM stadig holder liv i guldhåbet – alt andet end en FCM-sejr mandag aften havde sikret FCK DM-guldet.

Der resterer fire runder af Superligaen, og midtjyderne har 11 point op til FCK på førstepladsen.