B.T.s sportschef: Hvad tænker Hjulmand om Jan Bech Andersens opførsel?

Næste fase af Superligaen er begyndt. Mesterskabsspillet og de to puljer skal nu drive interessen og spændingen de kommende måneder, og hvis vi bare kan undgå for mange fastlåste opgør som 0-0 kampen mellem Sønderjyske og AC Horsens, skal vi nok få masser at glæde os  til.

Der findes reelt tre omdrejningspunkter: guldkampen, duellen om bronze og nedrykningsdramaet. Alt hvad der ellers falder udenfor de tre kategorier kan vise sig at blive en lille smule glemt og overset.

Brøndby åbnede deres mesterskabsspil usikkert og for svingende mod OB, og det er svært at spotte et fundament i Retovs mandskab lige nu. Det kommer jeg ind på sidst i denne klumme, men vi begynder i Parken.

Her er tre ting, vi lærte af denne spillerunde.

1. FCK tør endelig bruge de helt unge spillere

Mohamed Daramy. Det navn kan vi allerede godt begynde at vænne os til.

De næste sæsoner vil han uden tvivl blive en betydende figur i FC København og Superligaen. En kontraktforlængelse skulle være på plads, og man forstår, hvorfor Ståle Solbakken har kæmpet hårdt for at få låst Daramy. Han bliver mange mål og senere penge værd for FCK.

Mod Esbjerg var han for første gang i startopstillingen på hjemmebane i Parken, og han takkede for den plads med et mål.

Det klæder FCK at have plads til en 17-årige spiller på holdet. En af Danmarks største klubber bør selvfølgelig også være førende på talentsiden, og man har i for mange år ikke set de helt unge drenge få lov til at blive indsluset i væsentlig grad på Ståle Solbakkens hold.

Nordmanden er efterhånden ved at lade sig overbevise om, at helt unge spillere altså godt kan levere toppræstationer for FCK, selvom presset er stort, og i fremtiden vil vi se stadigt flere af de helt unge komme tæt på startopstillingen.

Mens Solbakken venter på, at flere stortalenter kommer ind på førsteholdet, er det stadig prøvede spillere som Dame N’Doye, der skal bære FCK, og det kan senegaleseren.

Godt nok er han dobbelt så gammel som Mohamed Daramy, men selvom N’Doye er blevet 34 år, holder han han utroligt højt niveau, det så vi mod Esbjerg.  Den rutinerede angriber bliver en afgørende faktor i guldkampen.

2. FCN bliver en joker i guldkampen

Mens N’Doye altså får en væsentlig rolle i guldkampen, gør FC Nordsjælland det samme.

Allerede i første runde i mesterskabsspillet så vi FCN stjæle point, som FC Midtjylland ellers havde forventet i deres guldregnestykke, da den blev 0-0 i Herning mellem de to hold.

Vi vil i rigtig mange runder opleve det unge FCN-mandskab hive point her og der, for det er nu et hold renset for forventningspres, og det kan spille helt frit. Med tanke på kvaliteterne og talentet i holdet kan det stikke helt af på de bedste dage, og så er der ikke mange hold herhjemme, der kan følge med.

Det kan godt være, at trænerteamet og ledelsen i FC Nordsjælland vil fastholde, at der altid er masser af pres, det kommer bare indefra, men den er svær at købe. Ikke mindst fordi klubbens altoverskyggende figur selv har forladt cheftrænerposten.

Kasper Hjulmand er fritstillet fra sin rolle, og det er han jo kun, fordi FCN reelt ikke har meget at spille for. Resten er en gratis omgang herfra. Det gør absolut ikke nordsjællænderne lettere at spille mod, tværtimod.

For Hjulmand selv giver det ham ro til at finde ud af, hvad der skal ske i fremtiden. Førsteprioriteten er givetvis stadig mulighederne i udlandet, men dem er der ikke mange af i de traditionelt større ligaer i Europa.

Det er et vanskeligt marked, og det bliver interessant at se, hvor meget is Hjulmand har i maven i forhold til sin fremtid. Han har stadig en jobmulighed liggende i Brøndby, men på et tidspunkt skal der træffes en beslutning i forhold til denne. Mere om det helt i bunden af denne klumme.

3. Hvor er retningen i Brøndbys spil?

2-2 mod OB var ikke just den åbning på mesterskabsspillet, som Brøndby havde håbet på, og der er stadig fire point op til fynboerne. Det kan vise sig at blive mere end svært at få lukket det hul.

For Brøndbys spil fungerer helt grundlæggende ikke. Der mangler en retning, et fundament. Vi ved, Brøndby ikke frygter kaosbold, men der er vitterligt for meget kaos og gang i den i begge ender.

Martin Retov overtog rollen som øverste leder med en målsætning om stramme op på Brøndbys defensiv. Basen skulle på plads.  Det er den ikke kommet.

I et ønske om at bringe mere fart ind, og sikkert også signalere nye tider, har Retov valgt at satse på Joel Kabongo i den centrale forsvar. Et sympatisk træk, men Kabongo har klare mangler. Den unge forsvarsspiller er udfordret konstant, for placeringsvanskelighederne er enorme, og det kompenserer hans fart ikke for.

Mens Joel Kabongo nu er førstevalget, er Benedikt Röcker røget på bænken, og til sommer er det helt slut i Brøndby, for tyskerens kontrakt bliver ikke forlænget.

Han har været en god mand for klubben. Det kan ingen betvivle. Men Brøndby går en sommer i møde med en forventelig større omstrukturering af spillertruppen, og så er der ikke plads til Röcker. Det er fair nok.

Det er til gengæld langt mere uholdbart, at Brøndby stadig mangler at finde en ny cheftræner. Der er nu under to måneder til, at Superligaen-sæsonen slutter, og der er meget snart behov for en afklaring i Brøndby.

For tiden tikker, og det må forventes, at en ny cheftræner gerne vil have medbestemmelse i forhold til truppens sammensætning, ligesom hele organisationen i klubben har behov for at vide, hvem der skal tegne butikken fra sidelinjen de næste mange sæsoner.

Hvis Kasper Hjulmand stadig er Jan Bech Andersens førsteprioritet, er det rimeligt inden længe at afkræve et endeligt svar fra Hjulmands side. Der bør være en deadline.

I jagten på Kasper Hjulmand tror jeg dog ikke, klubejer Jan Bech Andersen gjorde sig selv en tjeneste, da han efter 26. spillerunde efter Horsens-Brøndby lod en kommentar falde på Instagram. Både om sit syn på kampen i Horsens og tilstanden i dansk fodbold generelt.

Vi taler altså om manden med nøglerne til en af Danmarks største klubber, der langer hårdt ud efter andre aktører i Superligaen, og det er værd at overveje, hvilke signaler Jan Bech Andersen selv synes, han udsender.

Brøndby har troværdighed skrevet ind i deres strategi, og det efterlever han ikke, når han på sociale medier raser.

Når Kasper Hjulmand skal vælge, hvor han skal hen i fremtiden, kigger han naturligvis på, hvordan de ledende figurer i klubben opfører sig, og er der noget, Kasper Hjulmand ofte vender tilbage til, så er det at agere med overskud i sin kommunikation.

Det parameter opfylder Jan Bech Andersen ikke, når han ikke kan kontrollere sig selv i det offentlige rum.