B.T.s sportschef: Her er Brøndbys alternativ, hvis Zorniger fyres

Brøndby kunne være sin indsats bekendt mod Esbjerg i samlet 10 minutter. Resten var en lang omgang elendighed præget af totalt mangel på sammenhæng over hele banen.

Bekymrende dækker ikke rigtigt over situationen i klubben lige nu, og det er ikke længere usandsynligt, at Alexander Zorniger kan modtage en fyreseddel indenfor kort tid.  

I Randers har cheftræner Thomas Thomasberg tilsyneladende gjort det til et projekt at tage en direkte konfrontation med trænerkollega Ståle Solbakken, mens de i Århus efter en meget uvant indledning på foråret kæmper med at få armene ned.

Som altid bliver denne klumme om landets bedste række brugt til at analysere og opsummere det vigtigste fra weekenden, der gik.

Og her er tre ting, vi lærte fra 22. runde.

1. Er det nu, Jan Bech Andersen beder Alexander Zorniger forlade Brøndby?

Når jeg oplever Alexander Zorniger efter kampe, fremstår han for mig oftest ret tydelig i sin analyse og kan tit klart påpege, hvor det præcist gik galt rent taktisk, hvis Brøndby har tabt eller spillet skidt. Søndag aften var min oplevelse af tyskeren anderledes.

Her fremstod han uklar og uden det ellers tydelige sædvanlige overblik. Zorniger anede ikke, hvad der var - og er - galt med Brøndby lige nu. Jo, han kunne konstatere, at holdet må være ramt mentalt, at spillerne gør det svært for sig selv, og at holdet prøver at lægge ansvaret fra sig.

En masse grunde til opløsningen mod Esbjerg, men jeg hørte ingen løsninger fra Alexander Zornigers side. Og jeg kan godt sidde med en fornemmelse af, at Brøndbytrænerens værktøjskasse er ved at være tom.

Begyndelsen på Brøndbys forår er en fortsættelse af klubbens famlende efterår, der blev afsluttet med et nederlag på hjemmebane til Vendsyssel. Den afslutning gjorde det blot endnu mere indlysende, at der var behov for en gennemsyn af klubbens tilstand.

Alexander Zorniger har været til diskussion, naturligvis. Alt er vendt og drejet og gennemanalyseret, og Zorniger er ikke længere fredet, som det ellers har været tilfældet længe.

Men Jan Bech Andersen har holdt fast i Zorniger og gav ham vinterpausen til at få rettet op på holdet. Det projekt ser ud til at være slået fejl.

Det vil selvfølgelig være drastisk, hvis Jan Bech Andersen kort inde i forårssæsonen beder Alexander Zorniger om at overlade styringen af holdet til en anden mand, så skulle det vel være sket i løbet af de mørke måneder, og ikke nu hvor kampene ruller ind uge efter uge.

Men sandheden er også, at Jan Bech Andersen ganske enkelt kan blive tvunget til at træffe den beslutning.

Lige nu kæmper Brøndby for at nå med i top-6, der falder på plads i de kommende fire runder, og hvis Brøndby på søndag taber hjemme mod Randers FC, ja så kan paniknappen være klar til at blive hamret i bund.

Zornigers Brøndby-fremtid balancerer på kanten, og han er til eksamen i næste runde. 

Det er svært at se det gode, stærke alternativ til Alexander Zorniger gå ledig på markedet, så havde Jan Bech Andersen måske også tidligere fyret sin tyske cheftræner.

Men hvis jeg alligevel skulle komme med et bud herfra, vil jeg pege på den nuværende assistenttræner Martin Retov. Ikke som en permanent løsning, men som en mand der kan tage styringen resten af sæsonen og frigive en masse energi i truppen. Til opgaven kunne Retov få assistance fra en anden tidligere Brøndby-spiller.

Der kan meget vel blive akut behov for forandring. Brøndby-spillerne virkede hæmmende og låste, og for mange individer præsterer markant under niveau.

Ansvaret for dette falder tilbage på Alexander Zorniger, og nu må Jan Bech Andersen gøre op med sig selv, om han mener, Zorniger er manden, der kan genskabe selvtilliden og den sunde energi i holdet øjeblikkeligt.

2. Thomas Thomasberg åbner usædvanlig krig

Meget sjældent har trænerne i Superligaen mod eller lyst til en konfrontation med Ståle Solbakken. Det ender oftest uskønt og personligt.

Derfor holder mange sig fra at tage kampen på sidelinjen eller i medierne. Nu virker det dog som om, Randers-træner Thomas Thomasberg er parat til et større slag.

Til os her på B.T. kaldte Thomasberg i et større interview Solbakken for både hoverende og bedrevidende, ligesom Randers’ cheftræner udtalte, at det irriterede ham, at man på det nærmeste skal bukke nakken for Ståle Solbakken.

Det er meget markante udtalelser, og de er usædvanlige. Men tankerne er ikke nye, og når jeg taler med Superliga-cheftrænere, både nuværende og tidligere, hører jeg tit samme beskrivelser gengivet.

Jeg synes egentligt, det er befriende, at Thomasberg helt åbent giver udtryk for sine tanker. Nu blev han jo spurgt direkte til dem, og så svarer han. Og det er da betydeligt mere prisværdigt at stå på mål for dem offentligt end at gå i rundt i den lille trænerloge og beklage sig over Solbakkens facon og jargon.

Når andre Superliga-cheftrænere ikke gør det samme, findes der dog også forklaringer på dette.

Faktisk hører jeg det som et bevidst valg fra flere, for hvis man virkelig skal pisse Ståle Solbakken af, skal man ignorere hans provokationer. Nordmanden lever blandt andet af den turbulens, der kan komme ud af et større skænderi. Det giver ham energi.

Tidligere har Solbakken for eksempel været usædvanligt hård ved FC Nordjælland og Kasper Hjulmand. I en grad så jeg selv tænkte, at de to træneres solide forhold udenfor for banen var udsat.

Men Hjulmand gav aldrig igen offentligt, selvom flere medier naturligvis forsøgte at få et modsvar. Det var helt bevidst, for Hjulmand nægtede at ikke give Ståle Solbakken den glæde at spille med, og uden et modsvar ville Kasper Hjulmand efterlade Solbakken langt mere frustreret, end selv de hårdeste udtalelser kunne bringe med sig. Det er også værd at huske på. 

3. AGF får fuld plade på transferpladen

For ofte synes jeg, vi ser Superligaklubber bevæge sig ud på transfermarkedet for derefter at komme tilbage med en håndfuld sløje udenlandske spillere, der aldrig falder til eller præsterer nævneværdigt. De bliver ligegyldige og fylder bare op i landets bedste række.

Derfor er det også på sin plads at rose AGF for at handlet flot og, tilsyneladende, helt perfekt i vinterens transfervindue. Alexander Munksgaard, Frederik Tingager, Kamil Grabara og Patrick Mortensen er hentet ind, og alle fire har leveret omgående. Det understregede gruppen igen mod Sønderjyske.

AGF har samtidig sat en for dem ganske usædvanlig start samme, og det tegner lovende for målsætningen om at nå med i top-6.

Det bliver fortsat en benhård og vanskelig kamp at nå med ind i det gode selskab, for de tre ud af de kommende fire runder byder på stærkere modstander, end AGF har mødt i de to første kampe i foråret.

Men AGF har lige nu tegningen til noget sundt og stærkt, og for AGF må man blot håbe, de bevarer roen og overblikket. Ingen i Århus orker at synge den samme gamle sang om friske forårsfornemmelser for så få uger senere at møde en sen vinterdepression.