Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I en tid hvor shitstorms om sexisme, politiske afsløringer og tilfældige udtalelser kan eksplodere i medierne og fylde digitale kanalers flader ud, kan historier om grønne målsætninger hurtigt drukne og forsvinde i masserne.
Derfor henvender virksomheder sig til Michael Ulveman, der er direktør og partner ved kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting. Her hjælper han både sine kunder med at få en klar stemme i samfundet, men udfører også krisehåndtering, når en shitstorm er under opsejling.
»Det bedste er, hvis en virksomhed kommer til os i god tid. Som regel bliver der begået en helt masse fejl i starten. I de værste tilfælde har de allerede talt med Ekstra Bladet og er bange for, hvad der står i morgendagens avis.«
I femte sæson af podcasten »Succeskriteriet« inviterer Ane Cortzen for hvert afsnit en ny erhvervsleder i studiet, som har satset stort på de nye kriterier for succes.
Høj profit og hurtig vækst er ikke længere nok for at skabe en succesfuld forretning. I dag er samfundet, naturen og menneskets fælles udfordringer blevet en større del af dagsordenen for landets virksomheder. Det har ændret spillereglerne i erhvervslivet og på markedet, hvor forbrugere, organisationer og medarbejdere kræver nye tiltag og løsninger fra virksomheder og iværksættere.
Det er ikke kun inden for grøn omstilling og bæredygtighed, men også ligestilling og diversitet, kommunikationsstrategier mod shitstorms, handlingsplaner mod sexisme og krænkende adfærd og fleksible arbejdsforhold er nye parametre, som virksomheder i dag bliver målt på.
I sjette afsnit fortæller den erfarne kommunikationsrådgiver Michael Ulveman, hvilke nye krav der stilles til virksomheder og deres kommunikation. Som leder kan du ikke mere gemme dig bag et regneark, og hvis du vil have et »license to speak«, så skal du også gøre, hvad du siger, du gør.