Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Aktivisme og diversitetsagendaer er flyttet ind på Aller Media, hvor administrerende direktør Charlotte Riparbelli sidder i spidsen og følger med i de bevægelser og megatrends, der ruller ind over landet. Det har ikke bare ændret forsiderne og indholdet i magasinerne, men også sat sine præg på hele koncernen fra kantinen til jobopslagenes udformning.
»Det er jo ikke nok, at man sætter en lidt anderledes kvinde på forsiden. Det får man ikke nogen stemme af, eller man gør ikke en forskel med det, kan man sige. Så det var noget, der virkelig fik os til at tænke over, hvordan er det, vi får skabt den her diversitetsagenda i huset helt bredt og på alle niveauer«, fortæller Charlotte Riparbelli i femte afsnit.
I femte sæson af podcasten »Succeskriteriet« inviterer Ane Cortzen for hvert afsnit en ny erhvervsleder i studiet, som har satset stort på de nye kriterier for succes.
Høj profit og hurtig vækst er ikke længere nok for at skabe en succesfuld forretning. I dag er samfundet, naturen og vores fælles udfordringer blevet en større del af dagsordenen for landets virksomheder. Det har ændret spillereglerne i erhvervslivet og på markedet, hvor forbrugere, organisationer og medarbejdere kræver nye tiltag og løsninger fra virksomheder og iværksættere.
Det er ikke kun inden for grøn omstilling og bæredygtighed, men også ligestilling og diversitet, kommunikationsstrategier mod shitstorme, handlingsplaner mod sexisme og krænkende adfærd og fleksible arbejdsforhold er nye parametre, som virksomheder i dag bliver målt på.
I femte afsnit fortæller den erfarne leder og journalist i Aller Media, Charlotte Riparbelli, hvad dameblade skal kunne i dag, og hvordan de nye agendaer og digitale forandringer løber gennem mediehusets årer og påvirker alle blade og magasiner fra Vi Unge til BILLED-BLADET.