Statsministeren bør investere flere kræfter i indenrigspolitik

Der er under to år til næste valg, og statsministeren må komme på banen og sætte en ny dagsorden

Her ved årsskiftet tyder meningsmålinger på, at oppositionens uerfarne leder Helle Thorning-Schmidt kunne blive ny statsminister, hvis der var valg i morgen. Valget kommer næppe foreløbig, men tiden er inde til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen går til modangreb på oppositionen. Hvis Fogh engagerer sig aktivt i dansk indenrigspolitik, hvor han har været nærmest fraværende på grund af et stort internationalt engagement, vender vælgerne givet tilbage.

Her er 10 ideer til en ny borgerlig-liberal dagsorden:

1. Vigtigst af alt er at sætte gang i en ny værdikamp. Den værdikamp, statsministeren startede, er gået i stå. Der er behov for, at der bliver gjort en indsats for, at holdningsdannelsen i Danmark bliver mere pluralistisk og mangfoldig. Fra tid til anden er der undren over, at store dele af uddannelses-, forsknings-, kultur- og medieverdenen i overvejende grad er stærkt kritiske over for det borgerligt-liberale Danmark. Det skal man ikke undre sig over, da det har været sådan i en menneskealder. Måske fordi danske borgerligt-liberale i alt for mange år har haft deres fokus på at skabe et mere frit marked, mens de mere bløde sektorer blev overladt til folk med andre anskuelser. Men hvis man vil ændre et samfund gradvist, så er det vigtigt at stå stærkt, når det gælder holdninger og værdier. Før denne værdikamp kommer i gang på ny og fører til noget, genvinder regeringen næppe det initiativ, den har sat over styr det sidste halve års tid.

2. Statsminister Anders Fogh Rasmussen bør fastholde regeringens vigtigste mærkesager, som slet ikke kan tages for givet, selvom Socialdemokraterne ellers praktiserer kopipolitik. S-R-SF-EL er ikke troværdige, når det gælder skattestop, fast udlændingepolitik eller en retspolitik i trit med den almindelige retsfølelse.

3. Det er vigtigt, at globaliseringens udfordringer står tydeligt. Uden en klar strategi har vi som samfund intet at leve af i fremtiden. Statsministeren udmalede faktisk den store vision for Danmark for et par år siden, efter at han havde besøgt Kina og set, med hvilken kraft denne region rykker sig. Fogh fremhævede, at Danmark skal være førende på ideer, iværksætteri, uddannelse og konkurrencekraft. Men det handler også om sund økonomi, herunder at afdrage på gælden, så de, der skal overtage ansvaret for samfundet, når det grå guld går på efterløn, ikke har den møllesten om deres hals. Der er ikke bare råd til at bruge løs. Tværtimod. Alt dette var danskerne så småt blevet overbevist om, velfærdsreformen gik igennem, og der var skabt en forståelse for fortsatte reformer. Men så tabte finansministeren suppeterrinen på gulvet, da han meldte, at det går så godt, at vi en dag kan købe hele verden. Disse klodsede finansminister-betragtninger gav oppositionen mulighed for at tegne et falsk billede af en regering med sparekniven fremme. Regeringen har faktisk tilført ekstra 31 mia. kr. til den offentlige sektor, og skattetrykket er blandt verdens højeste. Derfor er der i den grad brug for, at det faktiske reformbehov står klart.

4. Revisionen af den økonomiske politik bør føre til, at der bliver skabt et økonomisk råderum, så der ad åre kan komme yderligere skattelettelser.

5. Der bør fastlægges en klar udliciteringsstrategi, så skatteyderne får mest muligt for pengene.

6. Der bør sættes gang i privatiseringerne, som er gået i stå under VK-regeringen.

7. Fritvalgs-reformer bør udstrækkes til alle politikområder. Udgangspunktet må altid være, at når politikerne har valgt, at borgerne skal have adgang til en særlig ydelse eller service, skal der være fuld valgfrihed mellem privat og offentligt.

8. Der er brug for, at der bliver gjort mere for, at folk kan komme til og fra arbejde. Særligt i Østdanmark trænger både vejene til og fra den stadig voksende hovedstadsregion til en udbygning, og det samme gælder regulariteten i den kollektive transport. Ligeledes må lovindgreb overvejes over for de kommuner, der, som især København, gør, hvad de kan for at genere pendlerne.

9. Danmark bør tage fuldt og hel del i EU. Forbeholdene bør væk, både på det retlige samarbejde og vi bør blive en del af den fælles valuta, euroen.

10. Endelig behøver vi Fogh i dansk indenrigspolitik. Statsministeren er reelt arkitekten bag VK-regeringen. Det nytter ikke at bruge al tiden på udenrigspolitik, når udfordringerne ligger herhjemme.

Problemerne er mange, men Fogh har tid at løbe på, hvis han går i gang nu.