Zorniger kom aldrig ud af den lange skygge fra Casa Arena

Fyringen af Alexander Zorniger som Brøndby-træner har blæst i vinden lige siden sidste forår. To scoringer i henholdsvis 89. og 96. minut af en kamp blev begyndelsen til enden for Alexander Zorniger.

Brøndby holder pressemøde om trænerfyring
Brøndbys nu forhenværende cheftræner Alexander Zorniger gav hånd og sagde farvel og tak hele vejen rundt ved mandagens pressemøde om hans fyring. Et  Et usædvanligt og forsonende træk fra en mand, der har mødt hård kritik fra mange kanter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Stridslysten kunne næsten ikke rummes på fladskærmen. Den svulmede op, så man i næste øjeblik forventede en springskalle helt ud i stuen. Stig Tøfting pustede sig op, Alexander Zorniger tog luft ind. Kamphaner i et TV-studie i en fodboldkamps eftermatematik, som gjaldt det livet at sætte to streger under eget facit. Ekspert versus træner. Tøfting transformeret tilbage i tiden som tirrende midtbaneterrier. Zorniger, der bed på og fristedes til at gå over stregen og tage en for holdet. Eller i hvert fald for sig selv.

En egentlig primitiv og uskøn balancegang mellem voksne mænd i et tilstræbt forsøg på at analysere den kamp, som skulle blive Alexander Zornigers sidste som Brøndby-træner. Et slags brutalt facit, som fodboldmedieverdenen ofte er udtryk for, når underholdningsværdien spidser til, og der er en trænerfyring i luften. For det var der tydeligvis.

Apatien og resignationen i utallige Brøndby-spilleres udtalelser og ansigter i interviewene umiddelbart efter 2-1-nederlaget til Esbjerg sagde det hele. At det var blevet for meget. Ikke mere snor.

Næste formiddag var Zorniger reduceret til fyreseddel og digital spiseseddel. Breaking og tak for denne gang.

Den dag i Horsens

Hvorfor? Svaret blæser ikke i vinden, men ude i nærheden af det gamle fængsel i Horsens. På det ligeså vindblæste Casa Arena og helt tilbage under en fodboldkamp i maj '18. To scoringer i henholdsvis 89. og 96. minut blev begyndelsen til enden for Alexander Zorniger. To scoringer af Horsens-islændingen Kjartan Finnbogason, der kostede Brøndby det mesterskab, klubben havde higet efter så længe, og som med en 2-0-føring i Horsens i næstsidste spillerunde og fem minutter tilbage på klokken bare ikke måtte glippe. Men det gjorde det. Og det gjorde for ondt.

Jo, Alexander Zorniger genrejste i samarbejde med sportsdirektør Troels Bech Brøndby. Efter redningsaktioner på stribe og mange mørke år stod den på attack, attack, attack, pres fra første fløjt og to gange sølv samt en tiltrængt pokaltitel til de støvede hylder på Vestegnen. Men det andet sæt sølvmedaljer var som at hænge en møllesten om halsen på trup og træner i fortsættelsen. Et traume, Zorniger, truppen og klubben ikke kunne rumme sammen.

Zorniger forsøgte at samle stumperne, men måtte i stedet misfornøjet og forsmået se ærgerrigheden fortage sig i efterårets klagesang over et alt for langstrakt tema. Som han stik imod branchens væsen gentog til en ulidelighed, og som medieomgivelserne så sit snit til at bore helt ned til klynkens klang. For det nyttede jo ikke at klamre sig til Rønnows, Nørgaards og Pukkis salgbarhed og Zornigers savn af sin foretrukne akse op gennem banen som eviggyldig undskyldning. Og alt imens Troels Bech tog flugten, sivede luften af ballonen.

Trang til konfrontation

Konfrontationstrangen var til at få øje på. Zorniger var »my way or the highway«, ikke den inkluderende samlingsfigur i konstruktivt samarbejde med en ny sportsdirektør i skikkelse af Ebbe Sand. Eller en utålmodig klubboss i røret efter blamagen i Vestjylland.

En retorisk tøvende Sand fremstod ikke ligefrem som handlingens ophavsmand på dagens middagspressemøde, hvor Zorniger erobrede dagsordenen på sympatisk vis ved at stille sig op og i front for at sige både tak og farvel. Et usædvanligt træk og forsonende håndtryk hele vejen rundt til det pressekorps, der til enhver tid både spiser af den udstrakte ditto og har knivene hvæsset, når ryggen vendes til. Sådan er metierens magtfordeling nu engang.

Nu håber de på lidt Solskjær-effekt og smil i omklædningsrummet. Med top-seks som sæsonens ambition, mesterskabet for længst kørt, og slutspillets gratis ti runder til at få Kasper Hjulmand ombord. Hvis han vil. For dansk skal det være. Det må også være lex Alexander: At eliminere kritikken af udlændinge på snor og egenavlens fallit.

Mon ikke de skuler ind mod byen og FC København. Identifikation er stadig en faktor. Viktor Fischer, Andreas Bjelland, Rasmus Falk, Robert Skov, Nicolai Boilesen. Markante danske navne på alles læber. Nævn mig lige Brøndbys start-11'er bagfra fra højre mod venstre. Denne gang bliver det næppe en tysker...